Generelt - Biologi
Søers biologiske opbygning
Søer kan opdeles i den pelagiske zone, dvs. området med frit vand og i den bentiske zone, dvs. området nær bunden. Den bentiske zone kan igen opdeles i den litorale zone, dvs. området nær vandkanten og den profundale zone, dvs. der, hvor søen er dyb. I den profundale zone er vandet er så dybt, at der næsten ikke trænger lys derned.
I den lavvandede del ved søens bred vokser de såkaldte emergente planter i stillestående vand. Det meste af planternes stængler og blade rager op over vandet. Til denne gruppe af planter hører f. eks. siv, dunhammer og kogleaks. Derefter følger zonen med flydebladsplanter (f.eks. åkander). Og derefter bæltet med submerse vandplanter, dvs. planter, der lever helt under vandet (f.eks. hjertebladet vandaks). Ved bredden af søen findes et miljø med en rig fauna, som f.eks. larver, muslinger, snegle, padder, fisk og fugle.
Karakteristisk for den pelagiske zone er de mange forskellige former for plankton, herunder en- og flercellet phytoplankton (alger), zooplankton (f. ek.s vandlopper), og fisk.
I den profundale zone lever organismer, som kan udnytte de nedsynkende organiske partikler, men der lever også fisk og andre konsumenter. Sammensætningen af de forskellige arter i den dybe zone afhænger især af sedimentets egenskaber, indholdet af næringsstoffer og iltforholdene.
 |
| Miljøet i søen |
De organismer, der lever i en sø, inddeles i henhold til deres plads i næringskæden i:
Primær producenter (alger, vandplanter), som omdanner uorganiske stoffer til organiske stoffer ved hjælp af klorofyl og sollys. Producenterne står således til rådighed for konsumenterne. Som biprodukt dannes der ilt.
Konsumenterne ernærer sig af de organiske stoffer, som dannes af producenterne, enten direkte - planteædere (f.eks. vandlopper, krebsdyr) eller indirekte – kødædere (fredfisk, rovfisk).
Detritusædere er organismer (myggelarver, orme, bakterier), som ernærer sig af resterne fra konsumenterne og producenterne (døde organiske substanser). Herved omdanner de organiske stoffer til uorganiske stoffer, som så igen står til rådighed for producenterne.
 |
| Simplificeret skildring af næringskæden i ferskvand |
Under naturlige betingelser er der en biologisk ligevægt i næringskredsløbet, fordi der er en gensidig afhængighed blandt de organismer, som lever der. Det har vist sig, at forholdet mellem fred- og rovfisk i en sø har en stor indflydelse på plantevæksten. Hvis der er for mange fredfisk, reduceres indholdet af zooplankton betydeligt. Det fører til, at planter og alger, som er næringskilde for zooplankton, kan brede sig uhindret. Det er derfor nødvendigt at holde antallet af fredfisk på et naturligt niveau.
